Nyhed

Bon Iver i nyt sideprojekt

Justin Vernon indgår i projektet Volcano Choir, der debuterer til september

Amerikanske Justin Vernon debuterede i 2007 under navnet Bon Iver med albummet "For Emma, Forever Ago", der modtog flotte anmeldelser verden over. Opfølgeren lader vente på sig, men i mellemtiden kommer der ny musik fra Vernons nye sideprojekt Volcano Choir.

Bandet er et tre år gammelt samarbejde med Justin Vernon og Wisconsin-gruppen Collections Of Colonies Of Bees, som Vernon over for Pitchfork beskriver som "lidt på den eksperimenterende side", og selvom Vernon synger på pladen, siger han, der er ikke er mange tekster til sangene.

Meldingen går desuden på, at Vernon arbejder på det andet Bon Iver-album ind imellem turnédatoer denne sommer, der blandt andet bringer ham forbi årets Øya Festival i Norge og Way Out West-festivalen i Sverige.


Debutalbummet med Volcano Choir har fået titlen "Unmap" og udsendes 21. september i Europa.

ANNONCE