Nyhed

The Foreign Resort tager til udlandet

Tyskland, Italien, USA og Canada er alle på turnéprogrammet for The Foreign Resort i år

Københavnske The Foreign Resort udsendte i februar deres debutplade "Offshore", og det album vil nu også blive udsendt i Italien og Nordamerika. Derfor sætter gruppen i næste uge gang i en international turné, der bringer dem til Tyskland, Italien, USA og Canada.

Første stop er på Berlins Bang Bang Club, hvor de sammen med The Late Parade vil medvirke i arrangementet Klub Skrål, der skal forsøge at promovere dansk musik i udlandet.

Herefter kan de for en kort bemærkning oplevelse herhjemme, når de spiller på Lades 26. juni, og derefter handler det om udlandet i sommeren og efteråret.


I en pressemeddelelse fremgår det, at gruppen har fundet sig selv i den paradoksale situation, at det har været lettere for dem at få koncerter på den amerikanske vestkyst end i Jylland. Derfor prøver de nu at opsøge lykken udenfor landets grænser og opfordrer andre danske bands til at gøre det sammen. Om bandets kommende turné siger forsanger Mikkel Jakobsen:

"Egentlig er der ikke noget nyt i at prøve lykken i udlandet. Vi kender alle historien om danske bands, der har slået igennem på det asiatiske marked uden at gøre det herhjemme. Det gælder bare om at turde tage
chancen og gribe de mange muligheder, der ligger og venter udenfor Danmarks grænser".

The Foreigh Resort udsender "Offshore" i Italien 28. august, og til oktober kommer turen til Nordamerika. Her afholdes der blandt andet en en pladereception og release koncert i San Francisco den 29. oktober, hvor bandets amerikanske pladeselskab holder til. Koncerterne i Nordamerika strækker sig fra San Diego i Californien til Vancouver i British Colombia i det vestlige Canada. En 16-dags turné, som også rockbyen Seattle.


ANNONCE