Nyhed

Bloodhound Gang kommer til Nibe

Også Jokeren, Baal og flere andre er blevet tilføjet programmet

De er næsten færdige med programmet til dette års Nibe Festival, og som en del af slutspurten offentliggør de nu en stribe danske navne samt amerikanske Bloodhound Gang. Bandet har de sidste ti år været flittige gæster her i landet og plejer at levere koncerter, der handler lige så meget om showet som musikken.

Gruppens seneste album er stadig "Hefty Fine" fra 2005, og der er lige nu ingen meldinger om, at der skulle være nyt på vej. Så mon ikke koncerten bliver en opvisning i gamle favoritter som "Uhn Tiss Uhn Tiss Uhn Tiss", "Foxtrot Uniform Charlie Kilo", "The Bad Touch" og "Fire Water Burn".

Bandet får følgeskab af de danske grupper BliGlad, Baal og Ginger Ninja samt Jokeren og Juncker, der tilføjes et program, hvor Katy Perry og AmyMacDonald er blandt hovednavnene.


Nibe Festival afvikles i dagene 1.-4. juli.

ANNONCE