"Folkmusik för folk som inte kan bete sig" er navnet på den nye udgivelse, der kommer i slutningen af måneden
Det svenske seksmandsorkester bob hund er langt om længe klar med et nyt studiealbum med den skånsk klingende titel "Folkmusik för folk som inte kan bete sig", der allerede udkommer den 25. marts.
Første single til albummet bliver "Tinnitus i Hjärtat", et track der vidner om, at bob hund er tilbage på sporet med sin skånske charme og skæve svenske indie-pop. Bandet albumdebuterede tilbage i 1993 og har i alt udgivet seks fulde albums og et par opsamlinger, alle sammen med skæv rock, pop, garagerock og punk fremført med tyk skånsk dialekt.
Efter 2001-albummet "Stenåldern kan börja" holdt bob hund en pause som bob hund, men udgav to engelsksprogede album under bandnavnet Bergman Rock. Siden har nogle af medlemmerne blandt andet gjort sig bemærket med det mere elektronisk orienterede projekt Sci-Fi Skane.
I forbindelse med udgivelsen af "Folkmusik för folk som inte kan bete sig" tropper den skandinaviske kultband op i Danmark, hvor de giver tre koncerter i henholdsvis Ålborg den 20. april på Studenterhuset, Århus den 21. april i Voxhall, og København den 22. april i Vega.
Det nye album fra bob hund, "Folkmusik för folk som inte kan bete sig", udkommer den 25. marts.





