Lune Larsen & Kjukken spiller 15 helt nye numre til januar i landets fire største byer
Til januar giver Kim Larsen og hans utrættelige band Kjukken på en lille klubturné til - efter Larsen-mål - forholdsvis små spillesteder i landets fire største byer, altså København, Århus, Odense og Aalborg, med tre koncerter i hver by.
Koncerterne adskiller sig dog fra Larsens vanlige koncerter i det, at hovedparten af sangene - nærmere betegnet 15 af slagsen - bliver helt nye numre, som bliver optaget live. Og hvis optagelserne bliver gode nok, bliver de udsendt som en del af Kim Larsens næste album.
Kim Larsen & Kjukken lover dog også at spille omkring 10 af Kim Larsens velkendte, utallige hits. Og da et af spillestederne på turnéen bliver Østre Gasværk i København, vil GAFFA.dk godt vædde en bajer på, at Larsens sang af samme navn bliver spillet her.
Kjukken består af Karsten Skovgaard (guitar), Jesper Haugaard (bas) og Jesper Rosenqvist (trommer).
Turnéen bringer Larsen & Kjukken til følgende byer:
14. januar 20.00
ODENSE
Posten
15. januar 21.00
ODENSE
Posten
16. januar, 21.00
ODENSE
Posten
21. januar 20.00
AALBORG
Skråen/Nordkraft
22. januar 20.00
AALBORG
Skråen/Nordkraft
23. januar 20.00
AALBORG
Skråen/Nordkraft
28. januar 20.00
ÅRHUS
Train
29. januar 20.00
ÅRHUS
Train
30. januar 20.00
ÅRHUS
Train
5. februar 21.00
KØBENHAVN
Østre Gasværk
6. februar 21.00
KØBENHAVN
Østre Gasværk
(TV-optagelse)
7. februar 20.00
KØBENHAVN
Østre Gasværk
(TV-optagelse)
Billetsalget er netop begyndt via GAFFA Live
