Nyhed

Pede B vandt MC's Fight Night

Ingen over, ingen ved siden af. Pede B scorede lørdag aften MC Fight Night-hattrick.

Igen, igen. Pede B vandt freestyle-rapkonkurrencen lørdag aften i KB-Hallen i København og tog dermed mesterskabsbæltet tilbage, som han sidste år lod låne ud til kammeraten Mikl, der i år måtte nøjes med en semifinaleplads og "trøstepræmien" i form af aftenens "Punchline-award".

I en tæt, aggressiv finale stod Pede B overfor Ham Den Lange, som ligesom 2007-finalen måtte træde slukøret ud af ringen, mens Pede B endnu engang kunne lade sig hylde som det "Fight Night-fænomen", han efterhånden har udviklet sig til. Med tre sejre i 2005, 2007 og nu 2009 er Pede B den mest vindende freestyle-rapper i Danmark. Kun Per Vers, der lod sig battlepensionere tilbage i 2001 efter to år i træk som mester, er i nærheden.

Dommerne Joe True, Jeppe "Jay B" Bisgaard og Clemens, ringleder Ufo og en kogende KB-hal så Pede B tage titlen via sejre over:

1/16-finale: Luxshan (Luxshan overgav sig uden dommerstemmer), Kvart-finale: Henrik Hass, Semi-finale: Johnni G og Finale: Ham Den Lange


Ham Den Langes tur til finalen:

1/16-finale: Rødhætte, Kvart-finale: Roar, Semi-finale: Mikl, finale: Pede B

Pede B vinder 25.000 kr., en palle Gylden Tuborg og respekt langt nok til at være storfavorit igen og igen og igen og igen...


Læs en længere reportage fra showet

ANNONCE