Nyhed

The Cure genudgiver Disintegration

Bandets klassiske album kommer til næste år i en version med demoer og livemateriale

Albummet "Disintegration" fra 1989 er ifølge Kyle Broflovski og mange andre verdens bedste album, og nu udsender The Cure albummet i en ny version med både livemateriale og gamle demoer. Der er en 21. års jubilæumsudgave, der udkommer i foråret 2010.

Albummet kommer i tre udgaver som henholdsvis en enkelt cd, i deluxe-udgave med 3 cd'er samt som dobbeltvinyl. Der er naturligvis mest guf at komme efter på deluxe-udgaven, hvor man udover albummet får 20 sjældenheder, der inkluderer forskellige demoer, instrumentale tracks og optagelser fra øvelokalet. Derudover får man på den tredje cd en optagelse fra Wembley i 1989, hvor bandet spillede "Disintegration" i sin helhed.

Ifølge bandets officielle webside er genudgivelsen af "Disintegration" kun begyndelsen, da der er planer om at udsende en remastereret af live-udgivelsen "Entreat" fra 1991. De forventer også at kunne udsende en ny remix-opsamling med titlen "Mixed Up 2", et bokssæt med BBC-optagelser samt dvd-udgaver af vhs-udgivelserne "The Cure In Orange" og "Show", og der skulle endda være endnu mere på vej.


ANNONCE