Nyhed

George Michael genudgiver Faith

Sangerens første solo-album vil være at finde i forskellige nye udgaver i næste måned

Der er gang i genudgivelserne i september. Forleden kunne vi fortælle at Placebo genudgiver Battle For The Sun, mens der i næste måned også er genudgivelser på vej af klassiske Jimi Hendrix-plader, en 20 års jubilæumsgenudgivelse af Panteras Cowboys From Hell og til oktober kommer der et helt bokssæt med John Lennon-genudgivelser.

Seneste skud på genudgivelsesstammen er George Michael, der den 27. september genudgiver solo-debuten, Faith, der har solgt mere end 20 millioner eksemplarer, og året efter dets udgivelse var det bedst sælgende album i USA.

Albummet, der er skrevet, produceret og arrangeret af Michael selv, vandt et hav af priser. Blandt andet den eftertragtede Grammy for "Album of the Year" og tre American Music Awards i kategorierne "Favourite Album (Soul/R&B)", "Favourite Male Vocalist (Soul/R&B)" og "Favourite Male Vocalist (Pop/Rock)".

Pladen vil til septembervære at finde i en række forskellige udgaver, der blandt andet indeholder et "Limited Edition Numbered Collectors box set".

Tracklisten til Faith er:

'Faith'
'Father Figure'
'I Want Your Sex (Parts 1 & 2)'
'One More Try'
'Hard Day'
'Hand To Mouth'
'Look At Your Handa'
'Monkey'
'Kissing A Fool'
'A Last Request (I Want Your Sex Part 3)'

ANNONCE