Nyhed

Present Aarhus er klar med programmet

Over syv dage i Århus Festuge kan man blandt andet opleve navne som Turboweekend, Hatesphere, Rocazino og Vengaboys

Det er i år sjette gang Present Aarhus har ansvaret for at levere festen i Ridehuset til Århus Festuge, og som altid er programmet en spraglet affære med alt fra metal til 80'er-pop. Denne gang finder man blandt hovednavnene Vengaboys og Turboweekend (billedet).

Der er i år syv forskellige arrangementer, der alle har sit eget tema. Eksempelvis bydes der på en Dubstep Mania-aften med engelske Bare Noize og en stribe danske navne samt en 90'er aften, hvor både Coolio og Vengaboys er på programmet. Der er en indieaften med engelske Minnaars og Annasaid, samt en aften med byens bedste dj's og Rocazino, og så en metalaften, hvor Hatesphere er hovednavn.

Det fulde program kan ses hos Present Aarhus, hvor man kan se den komplette liste over alle de navne, der dukker op i Ridehuset i perioden 26. august til 4. september. Billetsalget til de forskellige arrangementer er allerede i gang via GAFFA Live.


ANNONCE