Sangerinden følger op på udgivelsen af sit andet album med en dansk koncert til marts
Da Adele i 2008 debuterede med albummet "19", åbnede der sig en masse døre for sangerinden, der i dag er 22. Nu er hun på trapperne med album nummer to, og udgivelsen af "21" følges op med en dansk koncert til marts.
Debutpladen skaffede hende den nyindstiftede Critics Choice til Brit Awards, hun havnede øverst på BBC's anmeldernes liste over nye talenter, og hun har allerede været nomineret til flere Grammyer og har vundet to allerede for Best New Artist og Best Female Pop Vocal Performance. Salgstallene er fulgt med kritikersuccesen, så der er meget at leve op til for den unge sangerinde.
Det kommende album udsendes meget passende 21. januar, og som tidligere annonceret er det indspillet sammen med producerne Rick Rubin og Paul Epworth. Til sangskrivningen har Adele desuden fået hjælp af navne som Ryan Tedder (OneRepublic) og Dan Wilson (Semisonic), og så inkluderer albummet en coverversion af The Cure-klassikeren "Love Song".
Adele kan opleves i Lille Vega 24. marts, og eksklusive forsalgsbilletter er tilgængelige gennem www.adele.tv fra onsdag 15. december. Det almindelige forsalg starter fredag 17. december kl. 10 gennem billetnet.dk/ 70 15 65 65/ på posthuset.