Nyhed

Måske nyt fra Rage Against The Machine

Zack De La Rocha sætter gang i rygtet om en mulig ny udgivelse til sommer

Siden 2007 hvor de fire oprindelige medlemmer af det amerikanske rapmetal-band fra Los Angeles blev gendannet, har rygterne svirret omkring muligheden for en opfølger til albummet "Renegades" som udkom i 2000.

De resterende medlemmer af bandet har siden Zack De La Rochas (nummer fra venstre, red.) exit i 2000 været bedre kendt under navnet Audioslave sammen med tidligere Soundgarden-frontmand Chris Cornell. Guitarist Tom Morello (yderst til venstre red.) har foruden også haft travlt som solist og i små-projekter sammen med kunstnere som Trent Reznor (NIN red.) og Primus. Zack De La Rocha har i mellemtiden startet projektet One Day As a Lion sammen med den tidligere trommeslager i Mars Volta, Jon Theodore.

Den lange pause lader dog til at have været ventetiden værd. Ifølge Metalhammer har De La Rocha for nylig udtalt følgende i et interview med en unavngiven udenlandsk hjemmeside:


"Vi er alle større og mere voksne, så vi ikke løber ikke ind i de problemer vi stod med for 10, 15 år siden." I samme interview udtaler forsangeren også:

"Vi arbejder på et nyt album som udkommer næste år, måske til den nordlige halvkugles sommer."

Udtalelsen virker måske en smule kryptisk, og Metalhammer fortæller da også, at udtalelsen er en fri oversættelse fra den udenlandske hjemmeside. Rygtet er stadig ikke bekræftet af bandet til nogen amerikanske kilder, men man må sige at udsigten til en ny udgivelse fra det gendannede band ikke er helt usandsynligt.


ANNONCE