Lambchop-frontmanden Kurt Wagner tager sit nye projekt med til København til november
Kurt Wagner medvirkede i 2006 på Cortney Tidwells album "Don't Let The Stars Keep Us Tangled Up", og nu er de to musikere aktuelle med et fællesprojekt med navnet KORT, der giver koncert på Loppen til november.
De nye projekts kommende album har fået titlen "Invariable Heartache", og det forventes, at det vil blive udsendt til efteråret. Ifølge en pressemeddelelse er albummet inspireret af en "fælles kærlighed til Nashville og denne bys musikalske traditioner". De to musiker arbejdede på albummet i Nashville i maj, da byen blev oversvømmet, og det har sat sit præg på pladen. Samtidig vil de to musikere også donere en del af pladens overskud til organisationer, der arbejder for at hjælpe dem, der blev berørt af oversvømmelserne.
Første smagsprøve på albummet kan downloades på gruppens webside, og mon ikke samme nummer vil dukke op, når Wagner og Tidwell dukker op i København.
De to kan opleves under navnet Kurt Wagner And Cortney Tidwell Present KORT på Loppen 5. november, og billetsalget er startet Billetlugen.