Gad vide hvem der følger i hælene på Oh Stacy og Didium And The Black Bonnie Picture som Starfighters-vinder i år?
For ottende gang afholder Danmarks Smukkeste Festival talentkonkurrencen Starfighters, i samarbejde med P3, Bandbase.dk og GAFFA. I år bliver det dog gjort lidt anderledes, nemlig med live-semifinaler i Århus og Odense i begyndelsen af juni.
Begge disse aftener kæmper fire udvalgte upcoming bands/solister om en plads i den eftertragtede finale på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg.
Der er fri entré til begge live-semifinaler og de bands der spiller er:
På Posten i Odense den 3. juni
Bombshelter (København)
Avalyn (Odense)
Caroline Castell (Lyngby)
Waldo & Marsha (Århus)
På Voxhall i Århus den 4. juni
LA Prostitutes (Århus)
Echolips (Ålborg)
Rufus Spencer (Nordjylland)
Pil and Liv (Århus)
I år er den samlede præmiesum på Starfighters intet mindre end 500.000 kroner, fordelt på diverse præmier og honorarer.
De sidste to år har der været en Starfighters-vinder fra både fastlandet og fra øen mod øst, nemlig Århus-gruppen Oh Stacy (billedet), der vandt i 2009, og Københavner-bandet Didium And The Black Bonnie Picture, der vandt i 2008. Så nu bliver det spændende at se om det bliver øboerne eller jyderne der løber med sejren i år.