Det er essensen af ny rapport, der påviser, at pladeselskaberne stadig spiller en væsentlig rolle i det moderne mediebillede
Den internationale interesseorganisation for pladeselskaber IFPI (International Federation of the Phonographic Industry) har i samarbejde med WIN (Worldwide Independent Music) netop offentliggjort en rapport, der tager fat på pladeselskabernes betydning for både musikere og musikkulturen i al almindelighed.
I rapporten, der passende bærer titlen "Investing In Music", fastslås det, at til trods for nutidens mediebillede, og de muligheder, det blandt andet medfører for up-and-coming kunstnere, der gerne vil promovere sig selv via nettet, er pladeselskaberne stadig primus motor, når det drejer sig om at skubbe nye, lovende kunstnere ud over rampen til det brede publikum.
At man som kunstner står bedre stillet på egen hånd end med et pladeselskab i ryggen, er en myte, mener IFPI's internationale formand, John Kennedy, og fortsætter i rapporten med at understrege vigtigheden af, at musikselskaberne hjælper "kunstnerne til at realisere potentialet i et talent, som ellers typisk ville forblive ubemærket, og til at nå et publikum, som de ellers ikke ville nå".
Men selvom "Investing In Music"-rapporten påpeger, at man i pladeindustrien på verdensplan årligt bruger 30 procent af den årlige indtægt på 5 mia. dollars på netop talentuvikling, indspilninger og markedsføring, er det ikke umiddelbart overraskende, at der investeres så massivt i nye og gamle talenter.
Den gode nyhed for diversiteten i musikkulturen er, at rapporten også kan konstatere, at pladeselskabernes forretningsstrategi er baseret på det, der kaldes en "positiv investeringscirkel". Betegnelsen dækker over selskabernes samarbejde med de etablerede kunstnere, der resulterer i en stabil økonomi, som selskaberne kan bruge til at investere i de kommende kunstnere, hvoraf mange ikke nødvendigvis får noget kommercielt break, men alligevel kan vedblive med at udsende plader.
Ifølge "Investing In Music" kan det altså godt betale sig for nye bands at bejle til pladeselskabernes gunst, hvad enten man ser sig selv som de næste stadion-konger, eller satser på et betydeligt smallere publikum.