Nyhed

Sofia Karlsson spiller i Lille Vega

17. marts er sangerinden på plakaten i København

Den prisvindende svenske sangerinde Sofia Karlsson kommer atter til Danmark. Hun spiller i Lille Vega 17. marts, og i bagagen har hun en række musikpriser og et salg på over 100.000 albums.

I Sofia Karlssons taske er der både svenske og danske musikpriser, masser af GAFFA-stjerner og fire albumudgivelser, der tilsammen har rundet 100.000 solgte. Det seneste udspil, "Söder om Kärleken" (Syd for kærligheden) udkom i 2009, og har solgt mere end 20.000 eksemplarer. Pladen fik fire stjerner i GAFFA, der syntes at sangerinden "har sine rødder solidt plantet i den stærke svenske visetradition, samtidig med at hun indenfor denne blomstrer på sin helt særegne internationaliserede måde."

Aftenen bliver dog ikke fuldstændig svensk. Den danske duo Kirsten&Marie varmer op om publikum med deres Simon & Garfunkel-inspirerede visesang, der netop har landet de to en ep-pladekontrakt. Kirsten og Marie er tvillinger, og bare sytten år, men med en opvækst i en musikalsk symbiose er de to velbefarne ud i sangskrivningens kunst.


Koncerten er Lille Vega onsdag den 17. marts kl. 21.00.

Billetter på GAFFA Live

ANNONCE