Nyhed

Tivoli Friheden offentliggør koncerter

Fed Fredag i Friheden er tilbage med navne som Love Shop og C.V. Jørgensen

I slutningen af maj sætter Tivoli Friheden i Århus for syvende år i træk gang i koncertserien Fed Fredag i Friheden, og her bliver der budt på fjorten koncerter frem mod afslutningen 3. september, hvor der afsluttes med en koncert med Sanne Salomonsen.

Inden da vil man fredag efter fredag kunne opleve navne som Love Shop, Kashmir, The Asteroids Galaxy Tour, Magtens Korridorer, Hej Matematik, Alphabeat samt C.V. Jørgensen, og så er der to aftener, hvor man får to navne for samme pris. Her kan man opleve både Ida Corr og Aura eller The Broken Beats og Oh No Ono.

Fed Fredag i Friheden har udviklet sig til noget af en succeshistorie for den århusianske forlystelsespark. Arrangementet har udviklet sig fra i 2004 over syv koncerter at trække knap 30.000 gæster til sidste år at kunne byde velkommer til 90.000 gæster sommerens fjorten koncerter.


Det samlede program for Fed Fredag i Friheden er som følger:

28. maj Kashmir

4. juni - The Asteroids Galaxy Tour
11. juni - Lis Sørensen
18. juni - Love Shop
25. juni - Magtens Korridorer

2. juli - Hej Matematik
9. juli - C.V. Jørgensen
16. juli - Ida Corr/ Aura
23. juli - The Broken Beats / Oh No Ono
30. juli - Dicte / Julie Maria

6. august - Alphabeat
13. august - The Storm
20. august - Dodo & The Dodos

3. september - Sanne Salomonsen

Alle koncerter starter klokken 20:00. En voksenbillet til Tivoli Friheden koster kr. 75,-. På de Fede Fredage stiger entréprisen kl. 18.00 til kr. 100. Sæsonkort-holdere har dog stadig adgang uden ekstra omkostninger – også efter kl. 18.00 om fredagen.


ANNONCE