Nyhed

Danske navne til By:Larm

De første danske navne er nu klar til 2011-udgaven af den norske branchefestival

Efter at have rykket rundt mellem forskellige norske byer slog By:Larm festivalen i 2008 sig permanent ned i Oslo, og det er også her man kan opleve en lang række skandinaviske navne i februar måned, hvor der naturligvis også vil være en del danske kunstnere på plakaten.

Festivalen offentliggjorde en række norske navne i september måned, men nu er de også klar med navne fra resten af Skandinavien inklusive tre fra Danmark og et enkelt navn fra Grønland. Det drejer sig om Kenton Slash Demon (billedet), Agnes Obel og Murder samt Nive Nielsen & The Deer Children, der alle er på programmet til den tre dage lange branchefestival.

De får blandt andet følgeskab af navne som Peter Bjorn and John, Me & My Army, Who Knew, Margaret Berger og Fjorden Baby!, og flere navne forventes at komme til.


By:Larm 2011 afvikles i Oslo i dagene 17.-19. februar.

 

ANNONCE