Den canadiske wonderkid udgiver et album med akustiske versioner af de største hits
Justin Bieber brød igennem i en alder af bare 13 år. Den unge sanger havde lagt en video op på YouTube som hurtigt nåede 10 millioner hits, hvilket gjorde Bieber verdenskendt på rekordtid. Bieber blev efterfølgende spottet af Scooter Braun, som senere blev den unge superstjernes manager og sørgede for at få hevet en pladekontrakt med Island Def Jam og Usher i land.
Siden gennembruddet har Bieber sunget for præsident Obama og hans familie, arbejdet sammen med Usher samt modtaget en række af priser til trods for sin relativt korte karriere.
I marts udgav Bieber "My Worlds" som GAFFAs anmelder Signe Bønsvig Wehding gav 3 stjerner og skrev:
"Bieber og hans hold af sangskrivere og producere har formået at skære et album, som med sin tyggegummipop og Motown-inspiration på numre somBaby, U Smile og Eeenie Meenie er meget svært ikke at holde af."
Nu er sangeren klar med en ny udgivelse, som kommer til at samle op på karrieren med akustiske versioner af numre som: "Baby", "You Smile", "Somebody To Love (featuring Usher)", "Never Say Never (featuring Jaden Smith)" samt et nyt nummer "Pray".
Albummet kommer til at hedde "My Worlds - The Collection" og udkommer d. 22. november