Tørrede æbler, mango og en ilt-beholder er blandt de særlige produkter, popstjernen forventer, når hun giver koncerter
Det er ingenlunde nyt, at store musikstjerner har særlige krav på den såkaldte rider, altså deres ønsker til forplejning backstage. Men da Lady Gaga for nylig gæstede Herning må arrangørerne have haft travlt med at skaffe de produkter popstjernen skulle have, for at kunne give en ordentlig oplevelse til publikum - i hvert fald, hvis de mindede om kravene til en koncert sangerinden for nylig gav i Irland.
Lady Gagas rider er for nylig blevet afsløret af X Magazine (Wenn.com), hvor man kan se en række særlige produkter på rideren, fra Manuka-honning til en oxygen-beholder. Det fremgår desuden, at Poker Face-sangerinden skal have sin aftensmad kl. 17:00 hver dag på touren, ellers kan det respektive spillested anklages for at bryde kontrakten.
Den afslørede liste, som du kan se herunder, er fra den kødglade stjernes besøg i Irland, hvor sangerinden blandt andet forventede et velassorteret udvalg af økologisk ingefær- og citrongræs-te. Derudover skulle der også være to flasker hvidvin - og helst fra Kendall Jackson eller Robert Mondavi, ligesom der skulle være en kasse nedkølet Red Bull Light.
Om det så var det samme, der stod på listen, da Lady Gaga gav koncert i Herning den 20. oktober i år, så virkede det i hvert fald, for hendes optræden modtog en meget begejstret anmeldelse fra GAFFAs anmelder Michael Jose Gonzalez, der belønnede The Fame Monster med fem stjerner.
Se hvad der ellers stod på listen i Irland herunder:
Instant coffee - både almindelig og koffeinfri, samt små pakker med sødmælk.
Pakker med Splenda sødestof
1 pakke kølige Red Bull Light
En pakke med seks nedkølede Vitamin-sodavand i forskellige smagsvarianter
12 assorterede sodavand (Ginger Ale, Dr Pepper, Coke, Diet Coke, Sprite, Orange Crush)
Assorteret nedkølet frugtjuice (appelsin/æble/grape)
Flasker med grøn te
12 flasker vand (stuetemperatur)
12 flasker vand (kølig)
½ gallon fedtfattig mælk
Salsa Sauce
Guacamole
Stor pose tortilla chips
Lille nedkølet grøntsagstallerken med ranch dip
Lille tallerken med ost (ikke lugtende) og fuldkorn/sunde kiks
Lille tallerken med assorteret kød (salami, kalkun, skinke) på køl
Smørelse (mayonnaise, sennep etc.)
Forskellig frisk frugt
En pakke tørrede æbler
En pakke tørrede mango
En pakke mandler med mørk chokoladeovertræk
Helstegt kylling (varm)
En stor bøtte med citron eller hvidløgshummus
En pose pitabrød og et stykke franskbrød
Et lille glas peanut butter
Et lille glas med marmelade (grape, jordbær eller hindbær)
StarKist-tun (i vand)