Nyhed

Love Shop opgraderer ekstrakoncert

Koncerten i Vega 21. november rykker fra Lille til Store Vega

Da Love Shop i slutningen af august offentliggjorde deres plan for koncerter i november, blev turnéen afsluttet 20. november med en koncert i Store Vega. Men da koncerten hurtigt blev udsolgt, valgte de at sætte en hale på turnéen med en ekstrakoncert dagen efter, i Lille Vega.

Billetsalget til denne koncert er imidlertid gået så godt, at Love Shop har valgt at opgradere ekstrakoncerten til Store Vega samme dag, så kapaciteten her nu er udvidet fra 500 til 1500 personer.

Turnéen følger op på udgivelsen af albummet "Frelsens Hær", der ramte butikkerne i mandags og generelt har fået fremragende anmeldelser, om end GAFFAs anmelder Jan Opstrup Poulsen var en kende forbeholden og kun gav tre stjerner.


Turnéen har premiere i Studenterhuset i Aalborg 11. november, hvor GAFFA vil være til stede og anmelde. Touren bringer Love Shop til følgende byer:

Torsdag den 11.11 – Studenterhuset, Aalborg.
Fredag den 12.11 – Godset, Kolding
Lørdag den 13.11 – Train, Århus
Torsdag den 18.11 – Gimle, Roskilde
Fredag den 19.11 – Posten, Odense
Lørdag den 20.11 – Store Vega, København (udsolgt)
Søndag den 21.11 – Store Vega, København

Billetter til alle ikke-udsolgte koncerter kan købes via GAFFA Live


ANNONCE