Gruppens kommende album udsendes til februar og følges op med en turné måneden efter
Der findes 16 studieudgivelser med TV-2, og til februar lander album nummer 17. Det fremgår nu af bandets officielle webside, hvor man også kan se, at bandet en måneden efter tager på en månedlang Danmarksturné.
Der er ikke sluppet mange detaljer ud om den kommende udgivelse, men var man tilstede på Drop Inn lørdag 13. november, kunne man få den første smagsprøve på det nye materiale. Her havde en gruppe TV-2 fans arrangeret en dag, hvor de spillede samtlige studieplader i kronologisk rækkefølge, hvilket tager over tolv timer.
Undervejs dukkede Sven Gaul op med lidt musik, hvilket betød at de tilstedeværende fik lov til at høre sangene "Som I Himlen" og "Fuck Den Kærlighed", som forventes at blive inkluderet på den kommende udgivelse.
Det 17. studiealbum fra TV-2 udsendes i februar 2011, og 18. marts sættes der i Odense gang i en Danmarksturné, der strækker sig frem til 23. april, hvor der lukkes ned i Århus.
TV-2 Tour 2011:
18. Mar. Odense Idrætshal
19. Mar. Roskilde Hallerne
24. Mar. Sønderborg Frihedshallen
25. Mar. Vejle DGI-Huset
26. Mar. Viborg Tinghallen
31. Mar. Greve Portalen
1. Apr. København KB-Hallen
7. Apr. Holstebro Musikteater
8. Apr. Ringsted Kongrescenter
9. Apr. Helsingør Hallerne
14. Apr. Randers Værket
15. Apr. Esbjerg Musikhuset
16. Apr. Aalborg AKKC
20. Apr. Frederiksværk Gjethuset
21. Apr. Herning MCH Herning Kongrescenter
22. Apr. Silkeborg Hallerne
23. Apr. Aarhus SCC
Billetter kan købes via GAFFA Live.