I november udgiver Owen Holmes fra Black Kids sin første solo-ep under navnet Gospel Music
"Duettes" er titlen på en ny ep, som bassisten Owen Holmes fra det amerikanske indiepopband Black Kids står bag. Som titlen antyder, består pladen af fem duetter, og Black Kids-bassisten kalder sit projekt for Gospel Music, der dog ikke skal have særlig meget med den specifikke musikalske genre at gøre, idet det i højere grad er pop end gospel.
På pladen får Holmes besøg af Camera Obscuras Tracyanne Campbell, Vivian Girls' Cassie Ramone, The Magnetic Fields' Shirley Simms, Hefners' Darren Hayman, og den franske singer-songwriter SoKo.
Owen Holmes' andet orkester Black Kids har ét studiealbum i bagagen, der udkom i 2008, som forud for udgivelsesdatoen var blevet hypet rigtig meget. Bandet levede dog, ifølge GAFFAs anmelder Erik Barkman, ikke helt op til den hype. Og han spurgte i sin anmeldelse:
"Det gik hurtigt for Florida-bandet at tage skridtet fra Myspace til Universal: Måske gik det også for hurtigt?"
Hvorvidt Owen Holmes har haft bedre tid til at lave "Duettes" under navnet Gospel Music, kan vi høre den 29. november, hvor pladen udkommer limited edition 10"-vinyl og på download via Fierce Panda.
Tracklisten til "Duettes":
01 I Miss the Shit Out of You [feat. SoKo]
02 Gamophobia [feat. Shirley Simms fra The Magnetic Fields]
03 Automobile [feat. Tracyanne Campbell fra Camera Obscura]
04 Reinheitsgebot [feat. Darren Hayman fra Hefner]
05 Are Your Parents Still Together? [feat. Cassie Ramone fra Vivian Girls]
Se videoen til "Automobile [feat. Tracyanne Campbell fra Camera Obscura] her: