"4x4=12" er titlen på albummet, der udkommer den 7. december
Den 7. december udgiver den canadiske progressive house og elektro-producer Joel Thomas Zimmerman aka Deadmau5 albummet "4x4=12". Albummets trackliste kan se nederst, hvorfra første single vil være "Sofi Needs A Ladder", der udkommer allerede på søndag den 31. oktober.
Efter udgivelsen af "Sofi Needs A Ladder" vil Zimmerman fortsat udgive en single en gang om ugen, indtil udgivelsen af selve albummet den 7. december.
Deadmau5 var senest albumaktuel i 2009 med "For The Lack Of A Better Name", som GAFFAs anmelder Thomas Borre gav tre stjerner med ordene:
"I mine øre er Deadmau5 sådan set ganske effektiv i sine greb og danseopildnende tricks. Han trykker på de rigtige, men også forudsigelige knapper. Man skal kigge længe efter de overraskelser og genremodtræk, der i mine (menneske)ører potentielt kan løfte musikken op og tilføje ekstra dimensioner til den indlysende danseappeal, man finder overalt på "For The lack Of A Better Name". Man behøver ikke store ører for at være med her, men man skal ikke forvente sig de helt store overraskelser."
Om store ører er en fordel når man lytter til det kommende album, får vi første smagsprøve på den 31. oktober, mens albummet "4x4=12" udkommer den 7. december på Ultra Records.
Tracklisten til "4x4=12" er som følger:
"Some Chords"
"Sofi Needs A Ladder"
"City In Florida"
"Bad Selection"
"Animal Rights"
"I Said (Michael Woods Remix)"
Cthulhu Sleeps"
"Right This Second"
"Raise Your Weapon"
"One Trick Pony"
"Everything Before"