Nyhed

Kulturnat i GAFFA Shop

Tre bands vil afholde Kulturnat-koncerter i GAFFAs butik i Klostergade i Århus

Når det på fredag den 15. oktober er Kulturnat rundt om i Danmark, vil tre bands give koncerter i GAFFA Shop i Århus. Det drejer sig om de tre lokale bands Koldsved, Antennas To Nowhere og Early Morning Knock On The Door (billedet).

Koldsved beskriver sig selv som et musikalsk misfoster med samme kantede charme som et frontalsammenstød mellem Mogens Mogensen og Black Sabbath.

Antennas To Nowhere henter efter sigende inspiration i de sene 80'ere og start 90'erne ved bands som My Bloody Valentine og Cocteau Twins, men også nyere bands som Bloc Party og The Horrors.


Early Morning Knock On The Door består af Martin Nielsen, Casper Borchmann, Rune Thuelund og Michael Nielsen, og de skal spille indierock med en klassisk rockbesætning.

Udover musikken i GAFFA Shop vil Musikcaféen ligeledes byde ind med tre koncerter med Snöleoparden, Fossils og The New Spring. Ligesom Train vil være vært for en koncert med blandt andet Eim Ick, Maskine, Sick Girls (DE) og Fagget Fairys.

Det er gratis at komme ind til de tre koncerter i GAFFA Shop Klostergade 20, og der vil være en øl til de første. Ligesom der er udsalg på en masse varer og gode tilbud i butikken i øjeblikket.


Der sker desuden en masse andre ting på Kulturnatten som du kan læse mere om her.

Du kan se programmet for GAFFA Shop koncerterne herunder:

Kl. 17.30 - Koldsved
Kl. 18.30 - Antennas To Nowhere
Kl. 20.00 - Early Morning Knock On The Door


ANNONCE