”Hvad gør musikkonkurrencer ved musikken?” Dette er det overordnede spørgsmål når musikparlamentet inviterer til anden debat-runde i Århus
D. 11. marts 2010 inviterede Musikparlamentet til åben debat om musikalsk journalistik, smagssans og om morgendagens kulturelle grupperinger. Nu er debat-panelet klar til anden omgang i Århus. Denne gang vil debatten omhandle det stigende antal af musikkonkurrencer, hvor bands på forskellig vis konkurrerer om gevinster såsom indspilningsmuligheder, tilbud om promotion, airplay i radioen osv.
Nogle af de spørgsmål som panelet vil tage op til diskussion er blandt andet:
Hvilken effekt har disse konkurrencer på musikkulturen og på udviklingen af musikken?
Er musikkonkurrencerne blevet en slags gatekeepere, eller flaskehalse, der fortæller musikforbrugerne, hvad der er godt og skidt, og bestemmer hvad der skal slå igennem?
Hvilke genre, identiteter, profiler - hvad bliver udelukket eller foretrukket?
Har disse konkurrencer en positiv effekt på musikkulturen?
Bliver musikerne og de enkelte bands mere professionelle og afklarede omkring deres profil i et mere og mere komplekst musiksamfund og kan branding-delen af disse konkurrencer ikke forsyne aspirerende professionelle musikere med en økonomi og en kontakt til et marked som ellers ville være svært at opnå?
Bidrager den musikerne med bedre muligheder for at tænkte originalt og kreativt, og vil konkurrencerne være med til at gøre musikscenen bredere og mere nuanceret?
Musikparlamentet søger ikke med denne debat at finde et svar på disse ovenstående spørgsmål, men ønsker at undersøge de effekter det har på musikkulturen, at musik og branding er blevet en fast del af musikkulturen. Musikparlamentet udtaler:
"Vi er interesserede i, at få de her emner bragt frem, fordi vi mener, det er relevant for almindelige musiklyttere at forstå det skift musikkulturen er på vej igennem i disse tider og samtidig give de involverede parter en mulighed for og et forum til at lufte deres betragtninger og refleksioner omkring lige netop deres rolle for musikkens udvikling i den danske musikkultur."
Panelet består af:
Moses O. Luxhøj (Presse og Konceptudvikling ved Underground Music Awards)
Mark Christiansen (Deltager i Starfighters, Emergenza, LiveContest (Karrierekanonen) med The Green Lives)
Jesper Mardahl (Promus, Music Management, Fortid ved EMI-Medley)
William de Feuth Michaelsen (Studenterhus Aarhus, Tidligere formand for Oppenheimers Eftermiddag)
Moderator:
Carsten Ortmann (ansat ved DR)
Det vil ydermere være muligt at opleve følgende bands:
I Will Furnish Your Sunday Mornings (se mere om bandet her)
Mother Empire (se mere om bandet her)
Prisen på arrangementet er 30 kr. som betales kontant i indgangen.
Arrangementet afholdes tirsdag den 19. oktober kl. 19:00 i Promus' produktionslaboratorier ovenpå det nye spillested Atlas, Vester Allé 15, 8000 Århus.
Start debatten her på GAFFA.dk ved at give din mening til kende om musikkonkurrencernes indflydelse på det danske musikmiljø.