Nyhed

The Rock spiller op til Halloween

Det københavnske spillested byder også på koncerter med UFO og Impereal State Electric i den kommende tid

Weekenden nærmer sig, og som de fleste nok vil have lagt mærke til, er det den weekend, hvpr amerikanerne og nu også mange europæere leger halloween. Det lader det københavnske spillested The Rock ikke gå stille hen, og holder derfor rock 'n' roll-halloween i morgen lørdag. Her vil der være pyntet op efter alle kunstens regler og bandet The Untamed giver midnatskoncert.

På mandag den 1. november giver britiske UFO koncert på spillestedet. UFO, der blandt andet har fungeret som inspirationskilde for Iron Maiden, har eksisteret siden 1969, så det er en god gang old school hård rock, der kan opleves på mandag.

Torsdag den 11. november spiller Imperial State Eectric, der har The Hellacopters Nicke Andersson i front, også på The Rock. Andersson har også været aktiv i bands som Entombed, Death Breath og Hydromatics. Imperial State Electric ligger ikke milevidt fra Hellacopters. Hovedinspirationen er halvfjerdsernes betonrock med blandt andet Kiss som referencepunkt.


Der burde således være mulighed for at få rocklysten stillet på The Rock i november.

ANNONCE