Nyhed

Monster Magnet til metalfestival i Aalborg

For niende år i træk åbner Nordic Rock Booking dørene for endnu en omgang metal i Aalborg

Sidste års metalfestival i Aalborg kunne blandt andet byde på danske navne som Mnemic, Raunchy, The Burning og The Psyke Project. Dette år annoncerer Nordic Rock Booking et program som de selv kalder; det stærkeste line-up af metal bands i festivalens historie.

Øverst på plakaten til dette års festival står de amerikanske stoner-rockere Monster Magnet (billedet red.). Derudover kan dette års program byde på andre store internationale metalnavne som Napalm Death, Amorphis, Katatonia og Stuck Mojo. Blandt de danske navne som optræder på dette års festival findes blandt andet By The Patient, Vira og Illdisposed.

Arrangementet afholdes fra torsdag d. 4. november til og med lørdag d. 6. november.


Det endelige program er endnu ikke fastlagt, men vil i løbet af oktober blive annonceret via festivalens Facebook-side

Det officielle line-up til Aalborg Metal Festival 2010 ser indtil videre således ud:

Incorrect
Psycode
100 Knives Inside
Fetus In Fetu
Chainfist
By The Patient
Vira
Walking The Cadaver
Crocell
Dødning
Scarred By Beauty
Orphand Land
Macabre
Dawn Of Demise
Stuck Mojo
Illdisposed
Amorphis
Immolation
Pestilence
Napalm Death
Katatonia
Seventh Void
Monster Magnet


Arrangementet afholdes på Studenterhuset i Aalborg, hvor der ud over koncerterne også vil være Metal Market i cafeen, karaoke i den nye smugkro og lækre "Slagter Munch"-pølser på grillen.

Billetter til Aalborg Metal Festival kan købes via GAFFA Live.

ANNONCE