Nyhed

Skandinavien får sit første CO2-neutrale lydstudie

Det første CO2-neutrale lydstudie i Skandinavien åbnes nu af den forhenværende Savage Rose-guitarist Jacob Moth

Axis Mundi Studio er det første af sin slags i Skandinavien. Ved hjælp af solfangere, vindmølle, træpiller og solceller kan musiker og komponist Jacob Moth nemlig kalde sit netop åbnede lyd-studie for CO2-neutralt.

Den seneste periode har vist et øget fokus på CO2-venlige initiativer på musik-scenen, såsom CO2penhagen Festival sidste år, som fik stor opmærksomhed for sin undertitel: "Verdens første CO2-neutrale musikfestival" (se GAFFAs reportage her). Nu kom så dagen, hvor vi fik det første CO2-neutrale lydstudie i Danmark. Projektet har været 15 år undervejs og kan nu annoncere officiel åbning d. 9. september i år.

Ifølge bagmanden Jacob Moth er Axis Mundi Studio skabt ud fra en vision om at danne et mikrokosmos, hvor universets kunstneriske og kreative impulser er samlet på et sted.


Studiet ligger mindre end et stenkast fra Fredensborg Slot og tager sig ligeledes ud som et mindre eventyr-slot, med diode-stjernehimmel, meditations-hule og en live-scene bygget i Havens trætoppe.

Læs mere om Axis Mundi Studio på axismundistudio.dk

ANNONCE