Industrial-rockmusikeren arbejder på en mini-serie baseret på konceptalbummet "Year Zero"
Tre år efter at manden bag Nine Inch Nails, Trent Reznor, sagde, at han ville transformere det apokalyptiske koncept-album "Year Zero" til en mini-serie, er der ved at ske noget.
"Vi er i en udviklings fase af pre-produktionen med HBO og BBC for at lave en mini-serie", fortæller Trent Reznor til Los Angelels Times' Hero Complex-blog. "Det er spændende. Jeg bør sikkert ikke sige for meget om det, undtagen at der er tusinde af små bakketoppe, man skal over, før noget dukker op på dit TV."
"Year Zero" er en dystopisk historie om USA, der bliver genfødt i året 2022. Lawrence Bender, som har arbejdet på alle Quentin Tarantinos film undtagen én, arbejder med på projektet, ligesom Kevin Kelly Brown arbejder som "Year Zero"s producer.
"Det har være en interessant og meget lærerig proces. HBO-bakketoppen er passeret for nogle måneder siden, og nu arbejder vi på udkast frem og tilbage. Så det er meget i live og under udvikling i øjeblikket", uddyber Trent Reznor.
GAFFAs anmelder Finn P. Madsen gav "Year Zero" hele fem stjerner i 2007, hvor han fremhævede følgende:
"Trent Reznor har altid befundet sig på kanten af verden, hvor vrede, selvlede og destruktion skabt på et overforbrug af diverse rusmidler har givet Nine Inch Nails identitet. Den nu tørlagte Reznor har valgt at flytte fokus fra jeget og kigge udad. Heldigvis er vreden ikke taget af, og industrial-kongen har nærmest genopfundet sig selv. Det er især et USA med præsident George W. Bush i spidsen, der står for skud. "The biggest problem with the way that we've been doing this is / the more we let you have the less I´ll be keeping for me" lyder det på den riffhuggende og svajende "Capital G", som besidder en vis portion hitpotentiale. Velkommen til "Year Zero", hvor din guide hedder Nine Inch Nails og ikke fås bedre."
Hvorvidt albummets dystre tema kan overføres til en mini-serie, bliver spændende at se.