Nyhed

Danmarks Grimmeste Festival annoncerer nye navne

Deer Bear og Darling Don't Dance er nogle af de navne, man kan opleve på årets udgave af den jyske festival

Når Danmarks Grimmeste Festival afvikles i Brabrand ved Aarhus den første weekend i august er det med syv nye navne på programmet. 

Blandt de nye navne er de tre piger i den danske støjrockgruppe, Darling Don't Dance (billedet), Balkan-hybrid-gruppen Analogik samt den albumaktuelle drum'n'bass-gruppe, F.U.K.T. 

Desuden bidrager Vincent Van Go Go til festivalen med deres blanding af soul, rock, funk og reggae, Cola Freaks med deres new wave/punk-inspirerede musik ligesom Own Roads rustikke hippie-folk og Deer Bears melankolske pop og dybe tekster vil kunne opleves.

Sidste års nye tiltag, barområdet UnderGrim og afterparty-teltet, vil også være til stede i år, og ifølge arrangørerne af festivalen vil afterparty-teltet være endnu større end sidste år.

Danmarks Grimmeste Festival foregår i dagene 4.-6. august ved Grimhøjgård i Brabrand, og man kan købe billetter via GAFFA Live.

Se det foreløbige program på facebook.

ANNONCE