Nyhed

Calvin Harris er med på Rihannas Loud-Tour

Skotten gæster skønhedens koncert i Jyske Bank Boxen i Herning til oktober

Det er netop blevet offentliggjort at den 27-årige dj og producer Calvin Harris er med på Rihannas Loud-Tour som special guest.

Iløbet af sin karriere har Harris blandt andet opnået syv Top 10 singler - herunder de to førsteplads-indtagende singler "I'm Not Alone" og "Dance Wiv Me" (feat. Dizzee Rascal) – mere end 1,5 millioner tracks, 500.000 solgte album alene i Storbritanien og netop udgivet sin nye single "Feel So Close".

Om sin special guest siger Rihanna: "Calvin er den perfekte at tage med på Lout-turen, da han tilføjer noget sjovt og specielt til publikum". 

Loud-turen bærer samme titel som Rihannas seneste album, som blev udgivet sidste år. GAFFAs Michael José Gonzalez gav albummet fire stjerner og ordene:

"Ud over at have allieret sig med habile gæster som Drake, Nicki Minaj og Eminem har hun simpelthen smidt en samling afsindigt velklingende popsange på pladen".

Calvin Harris albumdebuterede i 2007 med "I Created Disco", som blev fulgt op af "Ready For The Weekend" i 2009. I 2008 modtog Harris en fem-stjernet anmeldelse af GAFFAs John Fogde for sin optræden på festivalen Fiberfib.com, Benicássim, hvor anmeldelsen blandt andet lød:

"Skotske Calvin Harris er ikke kendt for meget andet end singlen "Acceptable In The 80's", men det var mere end rigeligt til at trække tusindvis af feststemte til Benicàssims største telt på festivalens sidste dag. Det, der udspillede sig, var dog en imponerende evne til at sætte gang i folk, og i løbet af et særdeles stramt sæt fik Harris teltet til at koge med sin poppede electro, der trækker på Visage og Yazoo, men tydeligvis også Daft Punk og endda Stereo MC's".

Koncerten i Jyske Bank Boxen i Herning er udsolgt, men det er muligt at tilmelde sig ventelisten her.

ANNONCE