Nyhed

Hell On Earth Tour nærmer sig

Igen i år afholdes Hell On Earth Tour - There Is No More Room In Hell på The Rock i København

Onsdag den 7. september rocker The Rock i København, når seks bands leverer metalcore, trash og hardcore. I årets udgave af Hell Of Earth Tour er albumaktuelle Unearth (billedet) hovednavn, og de vil stå for den tunge ende af metalcore som inkluderer riffs, leads og melodiske mellemstykker.

Unearth har base i Boston, USA og består af medlemmerne Trevor Phipps (vokal), Buz McGrath (guitar), Ken Susi (guitar) og John Maggard (bas). Alle medlemmer har været med fra start bortset fra sidstnævnte, som overtog bassen fra Chris Rybicki i 2001. Bandet blev dannet tilbage i 1998 og har i løbet af karrieren udgivet fem studiealbum, senest "Darkness In The Light" der udkom i juli måned. 

Før Unearth går på scenen varmes den op af fem andre bands, som tæller belgiske Nasty og ellers amerikanske Evergreen Terrace, Bane og Casey Jones. Derudover rammer et endnu ikke-offentliggjort dansk band scenen.


Du kan finde mere information om de forskellige bands via deres respektive Facebook-sider.

Yderligere information om Hell On Earth Tour kan findes via MySpace.

Første koncert starter kl. 19.00 og billetter kan købes via GAFFA Live.


ANNONCE