Det aarhusianske pladeselskab Sound Of Perpetual Astonishment fylder fem år og fejrer det med opsamlingsalbum og koncert i denne måned
Fredag den 26. august fejrer pladeselskabet SOPA (Sound Of Perpetual Astonishment) sin fem års fødselsdag med et opsamlingsalbum og koncert.
SOPA fejrer sine fem år med at gøre hele sit katalog tilgængeligt som digital download og samtidig sammensætte et gratis opsamlingsalbum, "SOPA Cinco", der samler det bedste fra de seneste år samt lidt nyt. Derudover er man ved at udarbejde en helt ny hjemmeside på www.sopa.dk.
Fredag den 26. august vil der derfor være jubilæumskoncert på Head-Quarters i Aarhus med Marzipan Marzipan (Berlin), Agata & Me, A.K. Hansn (Singvogel), DJ Bjarke Svendsen (Atlas) samt diverse gæster og overraskelser.
Marzipan Marzipan gæster Atlas dagen, hvor han vil være support for Frisk Frugt. SOPAs stifter Lars Kjær Dideriksen vil stå som dj ved samme lejlighed.
SOPA startede i sin tid med to hjemmebrændte cd'er med henholdsvis violinist Nils Gröndahl fra Under Byen og den italienske lo-fi musiker Marzipan Marzipan fra Berlin. I løbet af sin eksistens har SOPA draget nytte af kendskabet til musikmiljøerne i Aarhus og Berlin, hvilket både afspejler sig i udgivelserne og de koncerter, der efterhånden er blevet afholdt.
Lars Kjær Dideriksen, som startede SOPA i 2006, siger i en pressemeddelelse:
"Det har været en slags udveksling, der er kommet musikere i begge byer til gode".
Pladeselskabet har i løbet af sine fem år fokuseret på geografien. Musikerne har spillet mange steder i verden, og især opsamlings-cd'erne indeholder flere forskellige genrer inden for musik fra forskellige dele af verden, som for eksempel dobbelt cd'en "SOPA Deliciosa".
I 2008 skrev musikmagasinet Geiger:
"I løbet af relativt kort tid har selskabet udviklet sig til at være en væsentlig medspiller på landets indie- og eksperimentalscener (...) SOPA [er] ganske enkelt er drevet af en sand ildsjæl med et solidt overblik og et stort netværk i musikmiljøet, der kaster kunstneriske dividender af sig".
Tracklisten til "Sopa Cinco" ser ud som følger (billedet ovenfor viser et udsnit af coveret):
01 Agata & Me: Weltschmertz Collapse
02 Girls Love Rallie: Pictures of Odd
03 Marzipan Marzipan: The Love Song
04 A.K. Hansn: Abens Øjne
05 9: Pier Rivier
06 Sister Chain & Brother John: Black Room
07 Agata & Me: Mirror
08 I Like This Wind: My Quiet Rooms
09 Girls Love Rallie: Ants On A Log
10 Marzipan Marzipan: Cielo Grigio(la)
11 Agata & Me: Znam
12 Girls Love Rallie: Remember Uncle August (er ikke tidligere udgivet)
13 9: KMF
14 Delay Lama: Sieben Uhr Sonntag
15 Resident Tourist: Tales From The Fleamarket
16 Nils Gröndahl & Oliver Hoiness: Hey Indian
17 A.K. Hansn: Ud af mit gode skind
18 Marzipan Marzipan: The Happy Blues
19 Agata & Me: Who Let You Come Out
20 Girls Love Rallie: Onions & Ice-cream
21 9: Lullaby
22 Marzipan Marzipan (with Resident Tourist & Marco Barborini): Mantide
23. Sister Chain & Brother John: On The Roof (er ikke tidligere udgivet)
24. Delay Lama: Mk. I (Excerpt)
25. Nils Gröndahl: Jeg har noget tilsvarende derhjemme (Excerpt)
SOPA fejrer som nævnt fødselsdag på Head-Quarters fredag den 26. august.
Du kan downloade opsamlingsalbummet "SOPA Cinco" gratis (med mulighed for donation) her.
