Nyhed

Udenfor Sæsonen er klar med årets program

Koncertprojektet afvikles for tiende gang på Bornholm til september, i år med blandt andre Sanne Salomonsen og Kira Skov

Tiende udgave af koncert-projektet Udenfor Sæsonen præsenterer årets program, som igen i år er arrangeret af blandt andre Steffen Brandt og Gunnar Madsen fra ROSA (Dansk Rock Samråd). 

Første udgave af Udenfor Sæsonen løb af stablen i 2002, og blev dengang lanceret som en række duo-koncerter, hvor både kendte og ukendte danske sangere fortolkede hinandens sange - lidt i stil med det senere tv-program "Toppen af Poppen".

Arrangementet fandt sted på utraditionelle koncertscener på Bornholm, "hundredevis af kilometer udenfor sæsonen", som Steffen Brandt dengang udtalte.


Udenfor Sæsonen har hele tiden haft som mål at udsætte både kunstner og publikum for utraditionelle og uvante koncertoplevelser ved at placere scener rundt omkring i det Bornholmske landskab.

I år består line-uppet af Steffen Brandt, Sanne Salomonsen, Kira Skov og Jakob Bro.

Udenfor Sæsonen vil i år blive afholdt hen over tre aftener på tre forskellige koncertsteder:


Torsdag 22. september kl. 20.00 - Strandhotellet, Strandpromenaden 7, Sandvig
Fredag  23. september kl. 20.00 - Kyllingemoderen, Christianshøjkroen, Segenvej 46,  Almindingen
Lørdag 24. september kl. 20.00 - Gallakoncert, Musikhuzet Bornholm, Store Torv 6, Rønne

Du kan finde mere information om arrangementet via ROSAs hjemmeside.

ANNONCE