GAFFAs anmelder fortæller om sine musikalske favoritter fra 2011
Året er ved at gå kraftigt på hæld, og i den anledning har GAFFA givet ordet til en række musikere og GAFFA-skribenter, der året ud vil fortælle om deres musikalske favoritter fra 2011. Vi lægger ud med Mikkel Elbech. Du kan høre hans playliste på Spotify.
1. Luke Haines - "9½ Psychedelic Meditations On British Wrestling Of The 1970's & Early 80's"
Luke Haines (billedet) er en af verdens mest undervurderede sangskrivere, og her har han formået at begå et helt forrygende konceptalbum omhandlende Kendo Nagasaki, Catweazle, Rollerball Rocco og alskens andre britiske wrestlere, som de færreste danskere nok kender i forvejen.
2. Bright Eyes - "The People's Key"
Opfølgeren til "Cassadaga" var længe ventet, og endelig kom den så – og holdt heldigvis det høje niveau, der har karakteriseret Bright Eyes' udgivelser de seneste mange år.
3. The Elected - "Bury Me In My Rings"
Endnu en stærkt undervurderet størrelse. Blake Sennett stod i skyggen af den lige så forrygende Jenny Lewis, da de begge var i Rilo Kiley, hvor Lewis' sangskrivning dominerede. Men Sennett er på egen hånd på omtrent lige så højt niveau, og det beviser han med dette tredje udspil fra sit band, The Elected.
4. PJ Harvey - "Let England Shake"
Efter at have haft et grundlæggende kendskab til PJ Harvey de sidste ganske mange år var det dette album, der for alvor vakte interesse – og det i en sådan grad, at det skulle høres igen, igen og så igen.
5. Take That - "Progress"
Da Take That vendte tilbage som kvartet for et halvt årti siden, var de blevet en del mere interessante på den musikalske front, end de oprindeligt var som teenidoler i 90'erne. At de fik Robbie Williams med om bord på dette album skadede ingenlunde – tværtimod.
6. She & Him - "A Very She & Him Christmas"
Juleplader skal man ikke kimse ad, og især ikke når Zooey Deschanel synger for, akkompagneret af den allestedsnærværende M. Ward. Et absolut hyggeligt julealbum, der ganske vist vinder mere på charmen end på originaliteten.
7. Paul Simon - "So Beautiful Or So What"
Ikke meget kan siges om Paul Simon som mange kloge mennesker ikke allerede har sagt. Imponerende er det, at han fortsætter sin karriere på så højt et niveau – og det uden at lyde spor gammel eller træt.
8. Elbow - "Build A Rocket Boys!"
Mange års anbefalinger af Elbow var af en underlig grund ikke nok til at skabe en oprigtig interesse for dette fine Manchester-band, men deres eminente koncert på Northside Festival gjorde udslaget - sådan som forrygende koncerter har det med at gøre.
9. Roxette - "Charm School"
Med "Joyride" som det første originalbånd i samlingen har Roxette altid haft en plads ganske nær hjertet, og derfor var det en fornøjelse at høre dette comebackalbum, som måske ikke er helt på niveau med de gamle klassikere, men bestemt er hæderligt.
10. Cold War Kids - "Mine Is Yours"
Det er altid herligt, når et band overgår sig selv, og det gjorde Cold War Kids med "Mine Is Yours", der er væsentligt mindre skizofren end forgængeren, "Loyalty To Loyalty".
