GAFFAs anmelder fortæller om sine musikalske favoritter fra 2011
Året er gået på hæld, og i den anledning har GAFFA givet ordet til en række musikere og GAFFA-skribenter, der året ud vil fortælle om deres musikalske favoritter fra 2011. I dag gælder det GAFFAs anmelder Lars Löbner Jeppesen. Du kan høre hans playliste på Spotify.
Udenlandske album:
1. R.E.M. – Collapse Into Now
Det har været med vemod, at vi i år skulle vinke farvel til R.E.M. (billedet), men de kunne umuligt have valgt et bedre tidspunkt at stoppe, hvis man skal tro på ideen om at stoppe, mens legen stadig er god. Eneste graverende minus ved denne plade er, at der aldrig kom en kunstfærdig Limited Edition version til samlerne, som det ellers har været for vane siden Out Of Time.
2. Jonathan Johansson – Klagomuren
Ved de første par gennemlytninger af Klagomuren var det måske svært at blive fuldt ud begejstret for Klagomuren, men det skyldtes udelukkende de skyhøje forventninger oven på det himmelske En Hand I Himlen-album. For med tiden blev Klagomuren endnu en antidote mod al den meningsløse støj.
3. Dead Skeletons – Dead Magick
Man behøver blot at høre åbneren Dead Mantra komplet med dommedagsbeat, hvinende guitarer, horn og bjældeklang på en kane i dødsridt for at blive overbevist om, at islandske Dead Skeletons er årets ubestridt cooleste og mest kompromisløse rockplade.
4. David Lynch – Crazy Clown Time
En sand kunstner kan brillere indenfor alskens genrer, og det understreges og eksemplificeres mageløst af den 65-årige David Lynch, der på trods af at have nået pensionsalderen stadig begaver os med dragende kryptiske værker og hyggelig uhygge.
5. Kurt Vile – Smoke Ring For My Halo
Hvis jeg en dag beslutter mig for, at jeg vil til at ryge bong igen, så skal denne plade køre på repeat. Jeg kommer sikkert aldrig til at ryge det stads igen, men det afholder mig ikke fra at nyde det ideelle soundtrack.
6. Charles Bradley – No Time For Dreaming
Årets mest potente soulskive kommer uden tvivl fra The Screaming Eagle of Soul aka Charles Bradley. Det har ikke skortet på roser til Bradleys musik, men han fortjener også cadeau for at være i besiddelse af det sejeste syngefjæs i mands minde.
7. P.J. Harvey – Let England Shake
Hvor Pollys forrige album lød som sarte beklagelser fra en pige, der led af vitaminmangel, så var der anderledes saft, kraft og punch i den rystende gode Let England Shake, der meget vel kan være det bedste fra hendes side siden To Bring You My Love.
8. Handsome Furs – Sounds Kapital
Det gør ikke spor, at Wolf Parade er blevet opløst, for det giver blot Dan Boeckner mere tid til at skabe sød musik med hustruen Alexei Perry. Og mon ikke han igen er at finde på denne liste næste år, når han tager endnu et frikvarter, for at søsætte et nyt projekt med Britt Daniel fra Spoon?
9. Diverse Kunstnere – (Ǎhk-to͝ong Bay-bi) Covered
Det originale Achtung Baby-album er en af de plader jeg bare aldrig bliver træt af, og derfor pungede jeg også (næsten) gladelig ud for det über-dyre Über Deluxe jubilæumsbokssæt i år. Men årets største Achtung Baby-oplevelse var alligevel noget så simpelt som en cd klistret på novemberudgaven af Q Magazine, hvor navne som Depeche Mode, Patti Smith, Jack White og Nine Inch Nails fortolkede U2-klassikeren.
10. Elbow – Build A Rocket Boys!
Skal det være folkeligt, så lad det være folkeligt. Og det var netop det, Elbows femte album var, uden at vælge platituder over patos, som det var tilfældet hos Coldplay. Og så var Elbows NorthSide-optræden sommerens gåsehudsøjeblik.
Danske album:
1. Iceage – New Brigade
Det har været svært at følge med i strømmen af ris og ros til Iceage, og det er på sin vis også ligegyldigt, for pladen holder, som et klaustrofobisk og iskoldt kvælertag. Hvis det ikke var fordi der kommer så mange snotunger til deres koncerter, havde det sikkert også været lettere at nosse sig sammen til at få set dem live.
2. Malk De Koijn – Toback To The Fromtime
Jeg ejer faktisk ikke dette album, men i den pladebod, jeg arbejder (for at få 25% på mine pladekøb) har vi hørt Toback To The Fromtime voldsomt mange gange, og det vækker til stadighed begejstring og forundring, hvor meget disse tre bananer har ordet og beatet i deres magt.
3. Mikael Simpson – Noget Laant, Noget Blaat
Selvom Simpson havde slækket på tøjlerne i forhold til musiksiden, der i stedet blev velklingende eksekveret af Asger Baden og Peder, så var Noget Laant, Noget Blaat stadig vintage Simpson og cementerede hans unikke popposition herhjemme.
4. Powersolo – Buzz Human
Endnu et fint, facetteret og festligt indslag fra mine favorit-kronjyder. Og ikke nok med at de gang på gang får listet røvfængende melodier ind i deres hæsblæsende knoldesparkermusik, så er de med garanti også landets mest underholdende liveband. Faktum!
5. Trentemøller – Late Night Tales
Sommetider siger det mere om en musiker at høre deres yndlingssange, end det gør at lytte til deres egen musik. Og det, dette mix siger mig, er at en god radiostation burde ansætte Trentemøller, inden P3 gør det. For mandens smag er fejlfri.
Internationale singler
1. Planningtorock - Doorway
2. Little Dragon - Ritual Union
3. Radiohead - Good Evening Mr. Magpie (Modeselektor Remix)
4. Beastie Boys - Make Some Noise
5. Kate Bush - Wild Man
Danske singler
1. Spleen United - Days Of Thunder
2. The Echo Vamper - Lover
3. When Saints Go Machine - Kelly
4. Darkness Falls - Noise On The Line
5. Frank Ziyanak - Fuck The World With Me
