Multimusikeren Nikolaj Nørlund giver tre koncerter i februar måned med nyt album i ryggen
Den danske sanger, sangskriver, tekstforfatter, producer m.m. er klar med sit nye studiealbum, der bærer titlen "Alt Sammen, Lige Nu". Det udkommer den 30. januar, og efterfølgende tager Nørlund på en miniturné i de tre største danske byer.
Det bliver hans første studiealbum siden "Tid Og Sted" fra 2009. Albummet er blevet til i samarbejde med Christian Hjelm fra Figurines, der bidrager med vokaler og guitarer.
Nikolaj Nørlund udgiver i dag førstesinglen "Man Blir Forsinket Så Let", hvor både Nørlund og Hjelm synger oven på et fast beat og en 90'er-agtig pulserende bas.
Live har Nørlund (vokal, guitar) et hold af musikere med sig bestående af Christian Hjelm på vokal og el-guitar, Jeppe Brix (Howl Baby Howl, Chimes & Bells m.m.) på guitar, Anders "AC" Christensen (Savage Rose, The Raveonettes m.m.) på bas samt Rasmus Valldorf (The Asteriods Galaxy Tour, 4 Guys From The Future m.m.) på trommer.
Billetforslaget er netop startet via spillestedernes respektive hjemmesider
Turnédatoer:
24.02 VoxHall, Aarhus www.voxhall.dk
25.02 Posten, Odense www.postenlive.dk
02.03 Pumpehuset, København www.billetlugen.dk





