Nyhed

Kvamm og Hvam holder fest på Bremen

Under titlen ”Kvamm og Hvam med Venner –en aften hvor vi også selv har det sjovt”, indbyder Simon Kvamm og Frank Hvam til fest på Bremen

Til maj inviterer Simon Kvamm (billedet) og Frank Hvam til fest på musik- og comedyteateret Bremen i København, hvor musikere og komikere deler scene.

De to, der er medejere af Bremen, vil selv stå på scenen som aftenens værter, hvor de vil præsentere Mick Øgendahl, Søren Huss, Jacob Tingleff, Fallulah, Per Vers og The William Blakes.

Om tiltaget siger de to mænd:

"Den mest tungtvejende grund til at arrangere en aften som denne, er at vores efternavne ligner hinanden så meget som de gør. Derudover synes vi, det kunne være hyggeligt, at musikere og komikere for en gangs skyld kunne mødes og skiftes til at optræde på samme scene. Forhåbentlig med det resultat at publikum vil få en anderledes afslappet, men ekstra underholdende aften."

Showet finder sted den 19. maj. Billetter kan købes her.

Efter showet vil der være efterfest i Bremens nye bar.

ANNONCE