Den spanske sangerinde der har samarbejdet med Calexico gæster Global i København til februar
Amparo Sánchez er tidligere frontkvinde i det hedengangne alternative flamencopunk-band Amparanoia, der i 2006 udgav deres sjette og sidste album. Siden har Sánchez indspillet og turnéret med det Arizona-baserede americana-band Calexico, men det er som solist hun til marts gæster København.
I 2003 indspillede Sánchez nummeret "Don't Leave Me Now" med Calexico som backing band, og hun fik også hjælp af Arizona-bandet, da hun debuterede som solist i 2010 med albummet "Tucson Habana", som var indspillet i Calexicos studie i Arizonas tørre ørken. Albummet blev en sammenblanding af Calexicos tørre Ry Cooder-inspirede lyd, og Amparo Sánchez' oprindelige fascination af cubansk musik.
Da Amparo Sánchez sidste år gæstede Train i Århus sammen med Calexico var det en meget begejstret anmelder fra GAFFA, der gav koncerten 5 stjerner og følgende ord med på vejen:
"Der er dobbelt op på både spansk guitar og mariachi-trompet, og Amparo Sánchez har bevist sit værd som (næsten) solo-kunstner med stærke sange, hvor pulsen nok er tilbagelænet, men vitaliteten står i fuldt flor."
Men denne gang lægger Sánchez vejen forbi hovedstaden for at koncert på Københavns eget spillested for verdensmusik Global.
Amparo Sánchez kan opleves d. 11. februar klokken 21:00 på Global Copenhagen, København. Billetter koster 100 kr. og kan købes via GAFFA Live.