Nyhed

Broadcast-sangerinde død

Trish Keenan er gået bort som følge af komplikationer i forbindelse med lungebetændelse

Trish Keenan, sangerinde i det engelske elektroband Broadcast er død, skriver Drowned In Sound.

Trish Keenan døde på et hospital efter i flere uger at have kæmpet med komplikationer i forbindelse med lungebetændelse. Hun blev 42 år.

Broadcast debuterede i 1997 med albummet "Non And Non Work", en samling af tidligere udsendte singler. Deres egentlige debutalbum var "The Noise Made By People" fra 2000. Gruppen gjorde sig især bemærket med sin blanding af kølige vokaler inspireret af 60'er-pigepop og analoge synthesizere, som medførte mange sammenligninger med Stereolab.


Broadcast begyndte som kvartet, men har siden 2005 været en duo alias Trish Keenan og James Cargill, der således er eneste tilbageværende medlem af gruppen.

Broadcast har udgivet tre studiealbum, senest "Tender Buttons" fra 2005. I 2009 udsendte de sammen med enmandsbandet The Focus Group minialbummet "Broadcast And The Focus Group Investigate Witch Cults Of The Radio Age". Alle gruppens album er udkommet på det indflydelsesrige engelske selskab Warp.

Se Broadcast anno 2000 nedenfor i form af sangen "Come On Let's Go":


 

ANNONCE