Nyhed

Dave Sitek arbejder med Jane's Addiction

TV On The Radio-guitaristen har overtaget jobbet som bassist i bandet efter Duff McKagan

Perry Farrell, Dave Navarro og Stephen Perkins har siden 2009 arbejdet på nyt materiale, først med den originale bassist Eric Avery og efterfølgende med Guns N' Roses-bassisten Duff McKagan. Men nu ser det med tilføjelsen af Dave Sitek, som til daglig spiller guitar i TV On The Radio, ud til at tingene er faldet i hak for Jane's Addiction, der håber at kunne udsende deres femte album til sommer.

Det er Rolling Stone, der har talt med Farrell (billedet), som han fortælle, at de fire musikere siden december har været i studiet med Interpol-produceren Rich Costey. Han siger, at musikken lyder ulig alt man tidligere har hørt fra bandet og beskriver den således:

"Det er en mærkelig blanding af det post-punk-goth-mørke, som Jane's altid har haft, og de ting der sker i dag med grupper som Muse og Radiohead. Så meget som jeg har lyst til at glæde fans og få de gamle Jane's-fan til at elske mig, så kan jeg ikke afholde mig fra at udvikle mig".


Det kommende album har fået titlen "The Great Escape, og som nævnt har bandet altså har skrevet sammen med Sitek:

"Første gang vi satte os sammen med Dave Sitek var i min garage. Jeg spillede noget musik for ham og forklarede, hvordan jeg har arbejdet på musik de sidste par år. Han var så klar på det. Han blev en fortaler for mit budskab, og jeg er en fortaler for den måde, han arbejder på, så vi besluttede os for at slå os sammen. Nu er han en meget vigtig person i mit liv".

Der er dog endnu ikke taget en beslutning om, hvorvidt Sitek skal turnere med bandet fremover, men planen er i hvert fald, at man vil i hvert fald kunne høre hans bidrag til musikken på en single til marts og på albummet "The Great Escape" til sommer.


ANNONCE