Nyhed

Frederik Teiges solodebut til gratis download

Efterklang-guitaristen udgiver soloalbum og lægger det hele til gratis download 14. januar

I august bragte GAFFA nyheden om, at Efterklang-guitarist Frederik Teige albumdebuterede, og 14. januar ligger hele albummet "Body God" så til gratis download.

Teige har spillet som live-guitarist i Efterklang siden 2007, og om det nye soloalbum siger Teige:

"Jeg har taget en pause på ubestemt tid fra Efterklang, og vil nu bruge min tid på mit eget musik i stedet. Derfor øver jeg for tiden op til, hvad der forhåbentlig bliver til en masse koncerter i løbet foråret og sommeren."


Teige har skrevet alle sangene på "Body God" og spiller selv guitar og synger på albummet. Du har måske allerede stødt ind i singlen "Invisible Vampires", der i foråret 2010 lå som nummer et på Det Elektriske Barometer i adskillige uger. Akustisk fingerspil og en mørk vokal dominerer det alternative nummer, som du kan streame her.

På pladen medvirker en række talentfulde musikere, deriblandt Anna Brønsted, (Our Broken Garden), Niklas Antonson (Efterklang og Slaraffenland), Peter Broderick (Efterklang og soloartist), Cæcilie Trier (Chimes and Bells)  og Mike Taagehøj (Slaraffenland).

"Body God" er produceret af Teige selv og den tidligere trommesalger i Powersolo, Jens Benz.


Fra 14. januar kan du downloade hele albumet her. Du må dog gerne donere et valgfrit beløb til Frederik Teige.

 

ANNONCE