Nyhed

Betting On The Mouse er på vej med debut

Med en anmelderrost ep på hylden er det danske band klar til at udvide samlingen med et album

Betting On The Mouse, der består af frontkvinden Martha Marie Skou (sangerinde, pianist og sangskriver), Sune Rodt (guitarist), Xian Foo (trommeslager) og Jonathan Aardestrup (bassist), er ved at lægge sidste hånd på deres kommende debutalbum.

Bandet indspiller i disse dage opfølgeren til deres anmelderoste ep "BOTM" i P1-studiet i det gamle Øst Funkhaus i Berlin, hvor blandt andre danske Lily Electric også indspillede deres debut.

GAFFAs anmelder Pelle Sonne Lohmann tildelte ep'en fire ud af seks stjerner og skrev blandt andet:


"Der er blevet kælet for den smukt episke "Desert Of Wasted Plans", den labert henslængte "Reach Me" og den hidsigt flænsende "Sleeping", således at de alle besidder noget særligt og mindeværdigt, der er med til at tegne band såvel som de enkelte skæringer".

Ep'en "BOTM" kan lyttes til her.

I foråret drog bandet på turné, som var en kombination af support-jobs for Giana Factory og Chimes & Bells og forskellige dobbeltkoncerter med henholdsvis Coco Moon og One Year From Home.


Debutalbummet, der endnu er uden titel, er udarbejdet i samarbejde med tyske Marco Birkner, og forventes på gaden til januar.

Du kan følge med i indspilningerne her.



ANNONCE