Rockbandet streamer netop nu sidste uges optræden i Londons Roundhouse online
Den 12. juli gav Foo Fighters koncert i forbindelse med den månedlange iTunes Festival. Netop deres koncert har skabt overskrifter, da frontmand Dave Grohl smed en af publikummerne ud under koncerten, fordi denne startede et slagsmål i mængden. Den episode vises ubeskåret.
På scenen fik Grohl også besøg af Lemmy fra Motorhead til en gengivelse af Shake Your Blood. Brian May og Roger Taylor fra Queen lagde også vejen forbi festivalen med en version af Tie Your Mother Down med trommeslager Taylor Hawkins på den vokale linie.
Arrangørerne for Sonisphere udtaler ifølge NME Magazine: "Vi taler allerede med Red Hot Chili Peppers og Foo Fighters angående 2012-udgaven".
En komplet og ucencureret film fra iTunes Festivalen er tilgængelig her.
Navne som Coldplay, Kasabian, Noah And The Whale og Magnetic Man er også på vej med streaminger af deres koncerter.
Arrangementet lukker og slukker den 31. juli med en koncert fra den elektroniske musiker og sanger Moby.
Du kan finde mere information om ITunes Festival 2011 i London her.
I sidste måned udsendte Foo Fighters en dokumentarfilm med titlen Back And Forth. Af flere anmeldere er den blevet beskrevet som meget ærlig og hård, og trommeslager Taylor Hawkins er også blevet citeret for at sige, at han ville ønske filmen aldrig var kommet ud, da han ikke bryder sig om at dele de private stunder med folk. GAFFAs anmelder Michael Jose Gonzalez tildelte filmen fem ud af seks stjerner og gav anmeldelsen overskriften "Herligt, professionelt og absolut seværdigt portræt af rockens flinke mænd".
Den 21. juni modtog bandet fuld plade i form af seks ud af seks stjerner efter deres koncert på Refshaleøen i København.




