Manuel Galbán: El Rey er død

Jeg synes godt nok at Galban så lidt slidt ud, sa han gæstede København sidste år med Orquesta Buena Vista Social Club. Bevares, han var fortsat indbegrebet af cool med sit halvlange hår, de indfaldne kinder under de nærmest indianske høje kindben og den uundværlige Fender Telecaster. Men andre måtte træde i forgrunden. Og forleden var det slut hjemme i Havana. Manuél Galban blev 80 år. Dødsårsagen var simpelthen et hjerteanfald.

Det er en mester, som vi nu skal til at omtale i datid. Manuél Galbáns navn hænger uløseligt sammen med tre ting: tiden tilbage i 1960'erne, da han var guitarist og arrangør for alletiders mest populære cubanske doo-wop-gruppe, Los Zafiros, da han fik sit comeback i Wim Wenders-filmen Buena Vista Social Club under indspilningen af Ibrahim Ferrers første soloplade, og endelig da han med Ry Cooder i 2003 lavede det fantastiske album Mambo Sinuendo. Det gav efterfølgende en grammy og var hamrende fortjent. Som Ry Cooder sagde det dengang: "Galbán og jeg følte, at der var en lyd, der ikke var blevet udforsket - et cubansk elektrisk guitarband som kunne genoversætte atmosfæren fra 1950'erne med skønhed, adræthed og enkelthed. Vi besluttede os for to elektriske guitarer, to trommesæt, congas og bas: en sekstet, som kunne swinge som et bigband og gennembore de klassiske melodiers mysterier. Denne musik er kraftfuld, lyrisk og sjov - hvad mere kan du ønske dig?"

Pladen var ren Galbán-magi. Twanget så enhver surfguitarist ville få tårer i øjnene, med en tør, fræk og sprød lyd, som var mesterens særkende, og som med selskab af Cooders faste partner, trommeslager Jim Keltner og de to ligeledes afdøde cubanske stjerner, congaspiller "Angá" Diáz og Orlando "Cachaíto" Lopez, var en vidunderlig tur rundt i magiske rum, hvor Cooder underspillede i en grad, så man ikke var i tvivl om, at han i Galbán ikke bare havde fundet en bror, men også et forbillede. Det er en mageløs skive.

Alligevel kommer man ikke uden om Los Zafiros, når man taler Galbán. De blev så hamrende populære og turnerede i hele den kommunistiske verden, så vi samtidig med at eksempelvis The Beatles lagde den vestlige verden for deres fødder, så du fotos af den cubanske revolutions mest funky vokalister ledsaget af Manuél Galbán, alle iført russerhuer på tur til Vladivostok. Langt ude, men som man kunne se på det album World Circuit udsendte med titlen Bossa Cubana 1963-1967 med deres største succeser, var det i den grad musik som holdt.

I Buena Vista-filmen var mødet mellem Cooder og Galbán et af de historiske møder, der har karakter af en forelskelse - som da Eric Clapton mødte Duane Allman under "Layla"-sessionerne - men det var især på deres duoplade, at man for alvor så, hvad Galbán kunne. Hvad han fyrede af der er som en masterclass for enhver, der vil spille snigende twanget mamboguitar.

Manuél Galbán 1931-2011. Æret være hans minde.