Nyhed

Distortion starter i dag

Den københavnske festival er kun nogle få timer væk og tager sin begyndelse i indre by

Efter mange dages venten er det endelig blevet tid til at skyde Distortion 2011 i gang. Festivalen starter klokken 17.00 i dag den 1. juni, og byder på mange forskellige arrangementer de næste fem dage.   

Dagen i dag vil byde på fireogtyve gadefester ud af lokale barer, butikker, gallerier og caféer mellem Vester Voldgade og Gammel Mønt. 

Derudover vil publikum blandt andet kunne opleve arrangementer som børnedistortion, der finder sted i baggården i Nørregade 6 fra klokken 13.00-19.00 og Live Mixtape i Studiestræde fra klokken 21.00-22.30. Her vil en stribe live-acts, en trommeslagerkvintet, to kor, det ene af politiets damekor og fire scener udgøre båndstrimlen. Det bliver, med arrangørernes ord, "stort, aldrig set før og trommehvirvler".


Line-uppet til Live Mixtape ser sådan ud:

Jenny Wilson (billedet) (SE) 

Laid Back (DK) 


Anders Trentemøller (DK) 

Brian Degraw (Gang Gang Dance) (US) 

Nisenenmondai (JP) 


Laurel Halo (US) 

Midnight Magic (US) 

Money Your Love (Reunited) 


Turbotito (US/DK) 

Kidd (DK) 

We are the Wolrd (US) 


Puta (D/DK) 

Iki Vocal (DK) 

The Police Choir 


Aftenen og natten er dedikeret til fester på blandt andet Copenhagen Jazzhouse, Culture Box, Diskotek IN samt huset i Magstræde.

Læs mere om dagens program her

Derudover skal det markant øgede fokus på renhold stå sin prøve. I praksis har Distortion allokeret dobbelt så mange ressourcer til renhold end tidligere, og har mere end fordoblet budgettet til området samt indledt et samarbejde med Københavns Kommunes Center for Renhold.  


I morgen er det Nørrebro, der får glæde af gadefester med mere, fredag er det Vesterbro, og festlighederne slutter med Final Party lørdag og hygge søndag.

Læs mere på Distortions hjemmeside.

ANNONCE