Nyhed

Klar til Takeoff

Takeoff byder indenfor til årets individuelle afgangskoncerter fra Rytmisk Musikkonservatorium i København

Så er det igen tid til individuelle afgangskoncerter fra Rytmisk Musikkonservatorium på Holmen i København, og Takeoff byder indenfor til en koncertrække, hvor musikken leveres ganske gratis af årets dimittender.

Blandt de tidligere dimittender finder man blandt andet Marie Fisker, Hannah Scheider, Randi Laubek, Kresten Osgood, Sharin Foo (The Raveonettes), Halfdan E, Jeppe Kjellberg og Tomas Høffding (begge WhoMadeWho) og Jonas Struck (tidl. Swan Lee) med flere, og snart udklækkes flere nye talenter.

Guitarist Anders Bo Jespersen er den en af afgangsmusikanterne, der skal fremføre lidt godt til øregangen. På sit uddannelsesforløb på RMC har han ekspertimenteret med genrer lige fra jazz til heavy. På trods af at han føler sig hjemme i flere forskellige musikalske stilarter, går han dog aldrig på kompromis med det rockede udtryk. Anders har arbejdet og tourneret med artisten Marco Mendoza (Whitesnake, Thin Lizzy), Celina Ree, Oliver Weers, Burhan G og Medina. I 2007 udgav han med sit tidligere band The Chris Greys albummet "A Dirty Piece Of Art". Til sin afgangskoncerten får han hjælp af både Celina Ree og Oliver Weers.


Anders Haaning er en anden af afgangsmusikanterne. Han har gennem sit uddannelsesforløb beskæftiget sig med at lægge fokus i at finde et skævt udtryk for sine slag på trommerne. De seneste år har han været meget aktiv inden for den eksperimenterende og alternative rockscene med indspillinger, produktion og tours. Anders Hanning har samarbejdet med Darling Don't Dance, Among Relatives, Keith Canisius, Where The Sidewalk Ends og Ingenmandsland, og til sin koncert optræder han med de to førstnævnte grupper.

De mange koncerter afvikles i dagene 9. samt 14.-16. juni og foregår i henholdsvis Akvariet og Koncertsalen ved Rytmisk musikkonservatorium på Holmen.

For yderligere information kan du besøge RMC.dk.


ANNONCE