Nyhed

Ung hacker anholdt for at stjæle musik fra kendte kunstnere

Det er blandt andre Lady Gaga, Justin Timberlake og Kesha, der er blevet berøvet

Websitet gigwise.com oplyser, at en 18-årig computer-hacker har stjålet numre fra en række kendte kunstnere. Det har resulteret i, at teenageren er blevet idømt 18 måneders fængsel.

Den 18-årige, som kaldte sig selv DJ Stolen, brød loven om ophavsret, hackede sig in på en række konti og tjente over 15.000 euro.

Foruden Lady Gaga (billedet), Justin Timberlake og Kesha blev der stjålet numre fra Leona Lewis og Mariah Carey i 2009 og 2010. Desuden downloadede den 18-årige private fotos fra Keshas computer.


Teenageren fortryder imidlertid, hvad han har gjort, og skriver i et brev, som er publiceret i The Daily Bild:

"Kære Lady Gaga. Jeg skammer mig over, hvad jeg har gjort. Jeg tænkte ikke over konsekvenserne".

ANNONCE