Nyhed

Hymns from Nineveh annoncerer nye koncerter

Folk-navnet spiller sid ned-koncerter i september med fuldt band

Albumaktuelle Hymns from Nineveh aka Jonas Haahr Petersen har allerede offentliggjort en mindre turné i løbet af foråret. Nu føjer han to nye koncerter til årets turnéprogram, der begge er med fuld bandbesætning og siddende publikum. De to koncerter finder sted til efteråret i Musikhuset i Århus og Koncerthuset i DR Byen i København. 

Hymns from Nineveh, der med sit selvbetitlede debutalbum er strøget til tops på iTunes' danske albumchart foran navne som TV-2 og Adele og pt. ligger nummer 7 på den officielle albumhitliste, har også opnået anderkendelse som livemusiker. Da han sidste år spillede som opvarmning for neo-folk-gruppen Murder i VoxHall i Århus, gav GAFFAs anmelder Ole Rosenstand Svidt musikeren 5 stjerner i en liveanmeldelse, hvor han i øvrigt skrev:

"Manden er simpelthen i besiddelse af en fantastisk smuk, lys og ren stemme, og når han samtidig er en fortrinlig sangskriver, forstår man godt, hvorfor publikum – noget atypisk over for et opvarmningsband – lyttede i (stort set) andægtig tavshed under sangene og ellers klappede begejstret mellem dem".


De to efterårskoncerter kan opleves her:

Den 29. september kl. 20.00 - Musikhuset Århus, Rytmisk Sal

Den 30. september kl. 21.00 – Koncerthuset DR Byen, Studie 2


Billetsalget er startet, og du kan købe billetter her.

 

Forårsturnéen finder sted her:


Den 11. marts – Musikcaféen, Århus - køb billetter via GAFFA Live.

Den 12. marts – Huset i Magstræde, København

Den 13. marts – Studenterhuset, Odense - køb billetter via GAFFA Live.


Den 8. april – Huset Aalborg

 

ANNONCE