Nyhed

Malrun på Europaturné

Metalbandet tager på turné i Tyskland og Schweiz til april, sammen med norske Audrey Horne

For kun få uger siden indgik det danske metalband Malrun aftale om europæisk booking med det tyske bookingselskab Dragon Productions, og nu er den første europæiske tour en realitet. Fra den 8. - 17. april drager Malrun afsted på en 10 dages turné som support for det norske hardrockband Audrey Horne. 

Touren præsenteres i samarbejde med Metal Hammer, Dragon Productions, Piranha Guitar, Metal.de og Laut.de, og består af syv koncerter i en række af de store tyske byer samt to koncerter i Schweitz.

Malrun, der målretter deres fokus mod den europæiske scene, er desuden allerede booket til den tyske metalfestival Dragensdorf Rockt Festival i juni måned, blandt andet sammen med det færøske metalband Tyr. 


Men først gælder det koncerterne i Tyskland og Schweiz og den samlede plan for Europaturnéen ser sådan ud:

Den 8. april –  Osnabrück (DE), Ballroom 

Den 9. april – Bulle (CH), Ebullition 


Den 10. april  – Freiburg (DE), Waldsee

Den 11. april – Pratteln (DE), Galery

Den 12. april - Aschaffenburg (DE), Colos-Saal


Den 13. april - München (DE), 59:1

Den 15. april – Lübeck (DE), Treibsand

Den 16. april – Berlin (DE), The Ace


Den 17. april – Bochum (DE), Matrix

Inden Europaturnéen kan man opleve Malrun på dansk grund, når bandet spiller i Slagelse Musikhus den 19. marts. 

 


ANNONCE